Pubertetsudvikling - Danske vækstkurver 2014

Vækstkurver logo
Gå til indhold

Pubertetsudvikling

Pubertet

Der er stor forskel på i hvilken alder et barn træder ind i puberteten, og hvor hurtigt et barn modnes, når først puberteten er startet. Når det skal vurderes, om puberteten forløber som den skal, er det derfor vigtigt at tage højde for denne store – men helt naturlige - variation, som til dels skyldes forskelle i vores gener1.

Pubertetsudviklingen er en løbende proces, hvor der gradvist sker rigtig mange forandringer i kroppen. Set udefra afsløres pubertetens start og forløb ud fra, om en række milepæle er nået: er f.eks. brysterne begyndt at vokse eller ej?; er barnet begyndt at få kønsbehåring?; er menstruationen indtrådt? Baseret på sådanne ydre kønskaraktertræk udviklede børnelægen James Tanner2 tilbage i 1950’erne en række skalaer, som i dag bruges af børnelæger over hele verden til systematisk at beskrive et barns eller ungt menneskes pubertetsudvikling. For piger er der en Tanner-skala for brystudvikling (fem stadier: B1-B5); for drenge en for udviklingen af de ydre kønsorganer (penis, testikler og pung, G1-G5); og for både piger og drenge er der en skala for kønsbehåring (PH1-PH5). For yderligere information om de forskellige pubertetstrin se her.

Nomogrammer til at følge pubertetsudvikling
Her på Vækstkurver.dk finder du nomogrammer for pubertetsudvikling, som er et redskab til at følge et barns pubertetsudvikling. 
Nomogrammerne er baseret på data fra raske danske børns pubertet3-6

Sådan bruger du nomogrammerne
For at bruge nomogrammerne skal du blot kende barnets alder og dets Tannerstadie for det relevante nomogram; til nomogrammet over testikelvolumen skal dette kendes. En beskrivelse af de forskellige Tannerstadier og måling af testikelvolumen kan ses herBestemmelse af Tannerstadier (og måling af testikelvolumen) bør foretages af en trænet sundhedsfaglig person. Når du har disse oplysninger (alder og Tannerstadie) er de lige til at plotte ind i nomogrammet. Videoen nedenfor viser hvordan:

I videoen vises nomogram for brystudviklingen hos en pige, som første gang ses 8,5 år gammel, hvor hun er i Tanner bryststadie 1 (B1). Til de to efterfølgende undersøgelser er hun stadig i B1, men ved 10,5 års undersøgelsen svarer hendes bryster til B2 og så fremdeles. Under hele forløbet ligger prikkerne inden for det hvide område - dvs. pigens brystudvikling må anses for at forløbe normalt.

Tolkning af nomogrammet
Når alder og det aktuelle Tannerstadie plottes ind i diagrammet kan man på Y-aksen aflæse det pågældende barns ”standard deviations score", også kaldet "SD-score” som er et udtryk for, hvordan barnets udvikling forløber i forhold til gennemsnittet af raske børn og unge. 

Jo tættere på ”0” barnet ligger, des mere gennemsnitligt er dets udvikling. En negativ SD-score betyder, at barnet er lidt senere i sin udvikling end gennemsnittet og en positiv SD-score betyder, at barnet er lidt tidligere i sin udvikling end gennemsnittet.

Det er helt normalt at ligge indenfor -2 og +2 SD-score (svarende til det hvide område på diagrammet). Det kan også være helt normalt at ligge i det gule område; dvs. på en SD-score helt ned til -2,3, hvis man kommer fra en familie, hvor man generelt går sent i pubertet eller på helt op til +2,3 SD-score, hvis man er fra en familie, hvor man går tidligt i pubertet. Men hvis dette ikke er tilfældet, bør man overveje om pubertetsudviklingen er henholdsvis forsinket eller for tidlig, når SD-score værdierne er lavere end -2,0 eller højere end +2,0.

I figurerne nedenfor ses eksempler på normal såvel som abnorm pubertetsudvikling:

A) Eksempel på et forløb med normal brystudvikling hos en pige. Bemærk den midlertidige brystudvikling i 9-års alderen. Brystudvikling som efterfølgende midlertidigt regredierer, forekommer ikke så sjældent omkring pubertetsstart: 
Eksempel på normal brystudvikling

B) Forløb af brystudvikling hos pige diagnostiseret med for tidlig pubertet (pubertas præcox) ved 7,5 års alderen og sat i behandling indtil 10,5 års alderen:
Eksempel på brystudvikling hos en pige diagnosticeret og behandlet for for tidilig pubertet

C) Forløb af genitalieudvikling (penis og pung) hos en dreng med en normal men noget sen pubertet:
Eksempel på genitalieudvikling ved normal pubertet med noget sen onset

D) Forløb af genitalieudvikling hos en dreng med Klinefelter Syndrom:
Eksempel på genitalieudvikling hos dreng med Klinefelter's syndrom
1 Wohlfahrt-Veje et al. Pubertal Onset in Boys and Girls Is Influenced by Pubertal Timing of Both Parents. J Clin Endocrinol Metab 101: 2667–2674, 2016
2 Tanner I M. Growth at adolescence. With a general consideration of the effects of hereditary and environmental factors upon growth and maturation from birth to maturity. Oxford: Blackwell Scientific, 1955. 212 p. (1st ed.); 1962, 325 p. (2nd ed.)
Aksglaede et al. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics. 2009, 123(5):e932-9
4 Sørensen et al. Recent changes in pubertal timing in healthy Danish boys: associations with body mass index. J Clin Endocrinol Metab. 2010, 95(1):263-70
Lawaetz  et al. Evaluation of 451 Danish boys with delayed puberty: Diagnostic use of a new puberty nomogram and effects of oral testosterone therapy. J Clin Endocrinol Metab 100:1376-1385, 2015
Johansen et al. Pubertal progression and reproductive hormones in healthy girls with transient thelarche. J Clin Endocrinol Metab 102:1001-1008, 2017
Tilbage til indhold